Virksomheden forhandler og producerer standard- og specialpakninger og tætninger til hydrauliske, pneumatiske, roterende og statiske applikationer til brug i de mest krævende miljøer i en lang række industrier i Danmark og udlandet.

De leverer enkelte pakninger og tætninger til maskinreparation, prototyper til udviklingsprojekter samt tusindvis af pakninger og tætninger til større OEM-kunder. Med et produktprogram, der omfatter flere end 135.000 varenumre, et fuldautomatisk lager, de mest almindelige råmaterialer til alle typer pakninger og tætninger på lager og vores store viden om materialer, er vi i stand til at levere ordrerne præcis, når kunderne skal bruge dem.

Jobbet

Du bliver en del af et velfungerende produktionsteam på 5 mand, der dagligt håndterer mange forskellige opgaver inden for CNC-produktion af pakninger og tætninger. Vi holder til i nye produktionslokaler, hvor der anvendes topmoderne CNC-drejebænke. Der er tale om en ordreproducerende virksomhed, en del opgaver er til levering samme dag, mens andre er OEM-opgaver i et større volumen. Vi producerer alt fra komplekse prototyper til almindelige standardartikler, hvilket giver en afvekslende hverdag.

Du kan se frem til at blive en del af en vækstorienteret virksomhed, hvor flere af dine kommende kolleger har været her i mange år. Her er det vigtigt for os, at alle bidrager positivt til den gode stemning, og at alle føler sig set og hørt. Vi går op i kvalitet og ordentlighed, både når det gælder vores produkter og vores medarbejderne, og vi lægger stor vægt på sikkerhed og trivsel.

Arbejdstider: Mandag-Torsdag: kl. 8.00-16.00/Fredag kl. 8.00 – 15.30

Du tilbydes

En alsidig stilling med afvekslende arbejdsopgaver inden for CNC-produktion:

  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger
  • Afvekslende arbejdsdag med selvstændige opgaver
  • Mulighed for at arbejde med 3D-scanner samt optisk målemaskine som kontrolværktøjer
  • At blive en del af en virksomhed med korte kommandoveje og højt til loftet
  • At blive en del af en virksomhed, der giver morgenbrød hver fredag, har slikdag hver onsdag, laver trivselsarrangementer for medarbejderne, Påske- og Julefrokoster mv.

Kvalifikationer

Du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller industrioperatør – du kan have erfaring fra en lignende stilling, eller være nyuddannet med lyst til at lære.

Herudover er du i besiddelse af følgende:

  • Du har god forståelse for ISO-programmering til CNC-maskiner, og kan omsætte tekniske tegninger til programmer, samt lave rettelser i eksisterende programmer
  • Du er positiv, udadvendt og klar til nye udfordringer
  • Du er fleksibel samt trives i et produktionsmiljø med mangeartede opgaver dagligt
  • Du værdsætter høj kvalitet og ordentlighed
  • Du trives med at alle dage ikke er ens – nogle dage går stærkt, og det navigerer du naturligt i således at produktionen kører effektivt
  • Du taler dansk og engelsk på basisniveau

Det er Jobagenterne, der varetager rekrutteringsopgaven.

Send ansøgning og CV via nedenstående formular, så hører du fra os snarst muligt.

Navn(Påkrævet)
Hvilket hold søger du til?
Maks. filstørrelse: 2 MB.
Maks. filstørrelse: 2 MB.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.