Plastmager/opstiller aftenhold - Roskilde

Jobagenterne søger en opstiller/plastmager. Er du uddannet plastmager eller opstiller med erfaring i at arbejde med sprøjtestøbning? Så er det lige dig vi søger. Kunne du tænke dig at være en del af et succesfuldt og alsidigt team, der hver dag møder ind på arbejde med et højt fagligt niveau, godt humør og en vilje til at udvikle, producere og sælge?

Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil være:

  • Op- og omstille alle sprøjtestøbemaskiner jf. planerne
  • Op- og omstille alle automater tilhørende maskinerne i produktionen
  • Fejlretning af automater og maskiner og fejlfinding på emner og maskiner
  • Overholdelse af GMP-regler/krav ifm. op-/omstilling og ifm. produktion
  • Robot-programmering og overvågning af maskiner så de kører problemfrit
  • GMP-aflæsning og diverse checklister
  • Sørge for omhyggelig overdragelse til næste hold/skift
  • Sørge for ryddelighed, rengøring af udstyr, vedligehold af forme og udstyr
  • Sætte kvalitet i højsæde i samarbejde med QR
  • Deltage aktivt på tavlemøder
  • Overholdelse af sikkerhedsprocedurer/regler på fabrikken

Du er uddannet plastmager eller har tilsvarende mange års dokumenteret erfaring med plaststøbning. Udover ovennævnte skal du kunne IT på brugerniveau, være samarbejdsvillig og være god til at kommunikere med kollegaer og koordinatorer.
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra fødevare- og/eller metalindustrien eller med baggrund som maskinmester, elektriker eller tekniker.

Virksomheden tilbyder

Som kollega hos os, kan vi tilbyde dig:

  • Fast arbejde i et godt arbejdsmiljø
  • Overenskomst
  • Tillæg for aften- og weekendarbejde

Hos os er der kort afstand fra produktionen til direktørkontoret og fra tanke til handling. Vi er pragmatiske, åbne og helt uden fine fornemmelser. Nøgleordet for alt det vi laver, er løbende forbedringer – og det gælder også dig, dine kompetencer og dit velvære. Vi investerer og sætter fokus på dig og din udvikling.

Der tilbydes der en rigtig lækker og billig kantineordning til alle vagthold, samt en masse andre personalegoder.

Kontakt os i dag

Der er tale om en Try & Hire-ansættelse med henblik på fastansættelse.

Du kan sende CV og ansøgning via formularen nedenfor – så hører du fra os snarest muligt 😊