Vi søger en rejsemontør/servicetekniker til en stor global vækstvirksomhed i Odder. 
Brænder du for tekniske løsninger og kundeservice med fokus på høj kvalitet? Motiveres du af at rejse og kommunikere med andre kulturer? Så læs med her.

Stillingsbeskrivelse

Virksomheden er i en rivende udvikling, og har derfor behov for at udvide og styrke deres serviceafdeling med endnu en servicetekniker. Som rejsemontør/servicetekniker vil du få mulighed for at få hele verden som din arbejdsplads. Når man ikke er på rejsedage, arbejder man på fabrikken i Odder, hvorfor det er vigtigt, at du bor i fornuftig transportafstand til Odder.
Ønsker du en spændende og alsidig hverdag på en dynamisk arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Vil du være en del af en global vækstvirksomhed, der udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien? Så er jobbet måske lige noget for dig.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • servicere, vedligeholde, opgradere og optimere eksisterende anlæg
  • tilbyde og foretage optimering af kundens systemer og maskiner
  • vejlede og undervise kunder i betjening, indstilling og vedligeholdelse af deres maskiner
  • planlægge og udføre servicebesøg
  • afslutte og udfærdige servicerapporter efter servicebesøg

Faglige kvalifikationer

Som rejsemontør/servicetekniker i Odder, kan der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Du kan være uddannet maskinmester, automatikmekaniker eller automatikfagtekniker og/eller have erfaring fra et lignende job. Men vigtigst er, at du har følgende faglige kompetencer:

  • en håndværksmæssig baggrund med kendskab til opbygning og montage af mekaniske maskiner
  • erfaring med mindre svejseopgaver
  • erfaring med elektriske styresystemer og deres opbygning
  • kendskab til PLC-styringer
  • kendskab til pneumatik og hydraulik
  • evnen og viljen til at sætte dig ind i ny teknologi og avancerede problemstillinger

Du er rutineret it-bruger og har erfaring med MS Office-pakken.
Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale. Taler du tysk og/eller øvrige sprog, er det yderligere et plus.

Personlig profil

Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både når det gælder internt, tværfagligt og eksternt ud mod vores kunder. Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst i udførelsen af dine opgaver. Du er selvkørende og proaktiv, og det er vigtigt, at du trives med stort ansvar og vedholdenhed i dine opgaver. Din tilgang til arbejdet er fleksibel, og du forstår vigtigheden af at overholde aftaler og har en god kommerciel forretningsforståelse.

Rejsedage

Der vil være 100-130 rejsedage om året (en rejse har en varighed på typisk to til tre uger). Når man ikke er på rejsedage, arbejder man på fabrikken i Odder, hvorfor det er vigtigt, at du bor i fornuftig transportafstand til Odder.

Virksomheden

Virksomheden tilbyder stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du tilbydes en spændende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling. Som medarbejder kan du se frem til en række medarbejdergoder, såsom sundhedssikring, kantineordning, personaleforening m.m. samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.

Kontakt os i dag

Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig og selvfølgelig har du ovenstående, nævnte kvalifikationer – så er du velkommen til at sende ansøgning og CV til info@jobagenterne.dk, så hører du fra os snarest muligt.

Det er Jobagenterne i samarbejde med Peeq Rekruttering, der varetager rekrutteringsprocessen med efterfølgende samtale i virksomheden.

Samler holdes løbende med ansættelsesstart umiddelbart efter.