Sætter du pris på at have indflydelse på din egen hverdag, og har du erfaring med VVS-serviceopgaver og mindre renoverings- og monteringsopgaver, så er jobbet her måske noget for dig.

Du sætter en ære i at give kunderne 1. klasses service, og de kan lide det vi laver, derfor søger vi en montør mere til vores afdeling i Rødovre.

Om jobbet

Jobbet er meget afvekslende og du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Monterings-, renoverings- og serviceopgaver
  • Fejlsøgning på opgaver
  • Kunderådgivning og løbende forventningsafstemning
  • Planlægning af din egen hverdag i vores app
  • Ordrestyring i samarbejde med kundecentret

Om dig

Du er naturligvis VVS-uddannet og har den fornødne viden og erfaring til at kunne arbejde selvstændigt, du tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs.

Som person er du positiv, og har lyst til at prøve nye ting. Du formår at løse opgaver på egen hånd, og tænke kreativt, når dagene ikke forløber som planlagt.

Vi tilbyder

I teamet arbejder vi løbende på at udvikle hinanden og i fællesskab give vores kunder en god oplevelse. Du får blandt andet firmabil, pension, sundhedsforsikring, sociale arrangementer samt et velfungerende servicecenter, der planlægger dagligdagen i samarbejde med dig.

Vi har energi og en stor kærlighed til faget og for os er kunden altid i centrum – hvad enten det drejer sig om store opgaver eller mindre reparationer.

Send CV og ansøgning via formularen nedenfor, så hører du fra os snarest muligt 😊

Navn(Påkrævet)
Hvilket hold søger du til?
Maks. filstørrelse: 2 MB.
Maks. filstørrelse: 2 MB.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.